Lavpris hybridbearbejdning
Tilføjelse af additive kapabiliteter i et ældre 5-akset CNC-bearbejdningscenter.
Udfordringen
Introduktionen af additive processer i den danske bearbejdningsindustri er i fremmarch. Flere og flere virksomheder overvejer brugen af metal 3D printere som en separat fremstillingsproces. De mest innovative maskinproducenter er gået skridtet videre og kombinerer pulverbaseret print i CNC-maskiner. Fælles for begge løsninger er at teknologien er avanceret, hvilket negativt påvirker prisen for både maskiner og emner.
Projektets aktiviteter
- Integration af hardware og software
- Tests for at finde acceptable procesparametre i forhold til kvaliteten på svejsningen.
- Opbygning af flere geometrier og efterfølgende bearbejdning.
Kommende undersøgelser
DAMRC har på baggrund af projektresultatet hensigt om at starte et større udviklingsprojekt, som har til formål at accelerere viden og erfaringer med kombinationen af trådsvejsning med 5-akset CNC bearbejdning. Forventningen er at kommende projekter kommer til at omhandle:
- Fastlæggelse af optimale procesparametre ved de additive lag.
- Opnåelse af geometrisk avancerede former, i kombinationen mellem den additive og subtraktive proces i både 3- og 5-akser.
- Undersøge muligheder for gennem svejse teknologien at skabe komposit emner der har egenskaber af flere materialer.
- Undersøge udviklingen i varmedeformationen for processerne
Nuværende fordele og udfordringer
- Minimering af materiale forbrug – Frem for at fjerne en stor volumen, kan man tilføje dén lille del, hvor det er nødvendigt.
- Mulighed for at kombinere materialer – ikke-kritiske dele af emner kan fremstilles i gængse og bearbejdningsvenlige materialer, hvorimod kritiske dele af emner kan belægges i stærkere materialer.
- Varmebehandling kan minimeres, da slidoverflader ikke behøver varmehærdning, men i stedet kan beklædes med slidstærkt materiale.
- Hybride bearbejdingscentre er omkostningstunge
- Emnestørrelser er begrænset af geometrien af de eksisterende decentrale maskiner.
- Materialestyrken i 3D printede emner er procesafhængig sammenlignet med klassisk bearbejdede emner.
- Pulveret benyttet i metal print er sundhedsskadeligt og kræver derfor særlig opmærksomhed af medarbejdere og virksomhed.