En 3D-printer skaber ikke automatisk mere teknologiforståelse, bare fordi den står på skolen.
Lærerne skal også være trygge ved teknologien, kunne løse de mest almindelige problemer og vide, hvordan de kan bruge 3D-print i konkrete undervisningsforløb.
Det skal en bevilling fra Otto Mønsteds Fond nu hjælpe med.
Gennem 24 todagesforløb skal DAMRC undervise 185 folkeskolelærere fra mindst 50 skoler. Deltagerne forventes primært at komme fra Region Midtjylland og undervise i blandt andet naturfag, håndværk og design, teknologi og innovation.
”DAMRC er skabt af industrien for industrien, og derfor føler vi os forpligtet til at bidrage til udformning af de kommende generationer af ingeniører. For fremtidens ingeniører i Danmark formes ikke først, når de unge træder ud af uddannelserne og ind i virksomhederne. De formes i klasselokaler i folkeskolerne,” siger Klaus Bonde Ørskov, CEO i DAMRC.
Lærerne skal selv arbejde med teknologien
På kurserne får lærerne en grundlæggende forståelse for 3D-print, materialer og teknologiens anvendelsesmuligheder. De skal ikke kun høre om teknologien. De skal selv designe og printe modeller, arbejde med typiske fejl og lære at vedligeholde printerne.
Kurserne giver samtidig lærerne konkrete elevcases og eksempler på, hvordan de kan bruge 3D-print i undervisningen. Undervisningen tager udgangspunkt i samme type 3D-printere, som typisk findes på skolerne. Derfor kan lærerne bruge deres nye viden direkte, når de vender tilbage til deres egne klasselokaler.
Målet er, at flere elever møder teknologi som noget konkret, kreativt og problemløsende. Det skal give dem et bedre indblik i de muligheder, der findes inden for teknik, produktion og industri.
LÆS OGSÅ: Nyt pilotprojekt skal bringe industrien ind i folkeskolen