Base Camp: Sammensæt jeres eget kompetenceforløb

Om kurset

Base Camp er et fleksibelt og praksisnært kompetenceforløb for produktionsmedarbejdere, teknikere og specialister, der vil styrke deres tekniske forståelse og skabe bedre sammenhæng mellem maskine, værktøj, materiale og proces.

Forløbet er bygget op af 7 faglige moduler, som I kan vælge imellem – og på den måde sammensætte en Base Camp, der passer præcist til jeres behov og udfordringer.

Hvad får deltagerne ud af Base Camp?

Base Camp giver deltagerne et stærkere teknisk overblik og et fælles sprog i produktionen. Fokus er på forståelse, sammenhænge og anvendelse – ikke tunge teoribøger.

Deltagerne bliver bedre til at:

  • forstå årsagerne bag problemer i produktionen
  • genkende mønstre i slid, vibrationer og processtabilitet
  • træffe bedre tekniske valg i hverdagen
  • arbejde mere struktureret med optimering og problemløsning

    En typisk Base Camp består af:

    • udvalgte moduler, der matcher jeres behov
    • afviklet som 2 moduler pr. dag
    • afsluttet med en forankringsdag, hvor deltagerne arbejder med anvendelsesopgaver
    Forløbet planlægges ofte med tid mellem kursusdagene, så deltagerne kan afprøve ny viden i praksis mellem modulerne.

    Forankring og anvendelse

    Forankringsdagen er en vigtig del af Base Camp. Her arbejder deltagerne med konkrete opgaver og problemstillinger, der relaterer sig direkte til deres egen hverdag i produktionen.
    Fokus er ikke test eller eksamen – men at koble viden og praksis.

    Base Camp kan:

    • afvikles hos jer eller hos os
    • tilpasses jeres maskiner, materialer og processer
    • fungere som afsæt for mere dybdegående specialkurser efterfølgende
    Base Camp er ofte første skridt mod en mere systematisk, fælles og databaseret tilgang til procesoptimering i produktionen.